Forrige

Neste

Gerhard Schønings reise

Kartet angir noen av de stedene Gerhard Schøning besøkte på sin reise.

Historikeren og skolemannen Gerhard Schøning reiste i åra 1773 til 1775 for kongens regning omkring i landet for å samle stoff til et verk om Norges historie. I juli og august 1774 reiste han fra Trondheim gjennom Innherred til Steinkjer, om Snåsa og Overhalla til Høyknes (dette var før Namsos ble anlagt), og derfra over Eidet tilbake til Steinkjer og Trondheim. Skildringen av denne reisa utgjør det meste av bind 2 av ”Reise gjennem en Deel af Norge”. Schøning var først og fremst interessert i arkeologiske kulturminner og historiske steder, og fulgte ikke alltid hovedvegene. Bare unntaksvis omtaler han personlige og praktiske forhold, og han sier lite om veger og reisemåte. Hans beskrivelse av veien mellom Snåsa og Overhalla gir likevel et bilde av de utfordringer ei reise på den tida innebar. Han sier om vegen at den gikk ”over lutter Myrer, Moradser, sumpige Steder, og mellemliggende større og mindre Bjærg-Knolle, den sletteste veg jeg noensinne har passeret, eller kan passeres, især nu, efter at det længe vedvarende Regn havde igjennemblødt alle Myrer, og sat dem til deels under Vand. Her var næsten overalt ingen Vei at se; uden en kiændt Veiviser, og uden til saadanne Veie vante Heste, havde det været umueligt her at komme frem; dog maatte man nesten bestandig stiige af, og vandre til Fods, for at lette Hestene”. Enkelte steder var det lagt arbeid på vegen og ”Myrerne og de dybeste Sumper belagde med saa kaldte Klopper; men desse vare enten forfaldne og forraadnede, eller laa og fløde paa Vandet. Imellem dem sunke derfor enten Hestene ned eller fulde omkuld, eller bleve siddende faste med Fødderne, saa de maatte reises op igien, undertiden Klopperne hugges over, for at trække Hestene op”. Schøning ble imponert over hestene: ”Jeg kunde ikke, uden forundring, ansee desses Behændighed, i at læmpe deres Gang, deres Fødder, deres heele Krop, efter Veiens beskaffenhed; deres Fødder laae utbredte, deres Krop næsten flad udstrakt, naar de skulde over de Steder, og passerede over dem , hvor andre havde siunket ned , indtil Ørene”.